I denne vejledning lærer du, hvordan du bruger Cleardox som modpart, når du er inviteret til at arbejde på en ekstrakt eller materialesamling. Lær hvordan du samarbejder om indstregninger og kommentér på indhold.
Hvordan arbejder jeg i Cleardox, når jeg er inviteret af en modpart?
I Cleardox er det muligt for parter og modparter at samarbejde om indstregninger og kommentere på indhold, når man arbejder sammen om en ekstrakt eller materialesamling.
Dette eliminerer behovet for, at parterne skal samle, udveksle via mail og udpakke store dokumentpakker, når de arbejder sammen.
Når du bliver inviteret til en sag i Cleardox, vil du modtage en særskilt e-mail med et link til sagen.
Som modpart, der er inviteret til at arbejde på en sag i Cleardox, har du følgende muligheder:
- Du kan få et overblik over hele dokumentsamlingen i mappen.
- Du kan kommentere på indholdet, f.eks. om sider eller bilag skal slettes.
- Du kan indstrege indhold.
Sådan kommenterer du på indhold
Som udgangspunkt vil du være i kommentarmode og klar til at kommentere, når du er inviteret ind i Cleardox. For at være i kommentarmode, skal dropdownmenuen øverst stå på "Kommentér".
Du kan derefter kommentere på to måder:
- Ved at klikke med musen et vilkårligt sted i dokumentet.
- Ved at markere noget tekst direkte i dokumentet og kommentere på det.
Alle kommentarer samles i kronologisk rækkefølge i kommentarfeltet.
Sådan indstreger du
Foruden at kommentere på indhold har du også mulighed for at indstrege i ekstrakten eller dokumentpakken.
Bemærk: Farven på indstregningerne er blevet valgt af din modpart, da vedkommende inviterede dig. Hvis du ønsker at indstrege med en anden farve, skal modparten gøre det ved at gensende en invitation til sagen.
For at indstrege skal du følge disse trin:
- Naviger til dropdown-menuen øverst i midten af vinduet og vælg "Legal Binder".
- Du kan nu indstrege på tre måder:
- Markere et tekstområde: Indstregninger placeres automatisk lodret på højre side. Hvis modparten har valgt "boglayout", vil indstregningerne placeres skiftevis til højre og venstre.
- Markere et område: Indstregninger placeres automatisk lodret på højre side, medmindre boglayout er valgt.
- Manuel indstregning: I værktøjslinjen er der også en mulighed for manuel indstregning, som giver dig mulighed for at placere en indstregning hvor som helst i dokumentet. Dette kan være nyttigt for dokumenter med kolonner (f.eks. domme), eller når der er figurer og tegninger, der skal indstreges. Indstregningen vil stadigvækg automatisk placeres lodret.
Det markerede område ved siden af teksten forsvinder i den endelige version.
Hvis du vil fjerne en indstregning, skal du blot klikke på området eller indstregningen og vælge krysset.