Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Hvordan laver jeg indstregninger i Cleardox?

Lær, hvordan du indsætter indstregninger i Legal Binder, får overblik over dine markeringer og klargør dem til download.

 

Med Legal Binder kan du fremhæve relevante passager i din ekstrakt eller materialesamling. Du kan også invitere modparten til at indstrege og kommentere direkte i projektet.

Læs mere i vejledningen: Samarbejd med modpart.

Kom i gang med indstregninger

Upload dine dokumenter, og vælg Legal Binder i menuen øverst.

Skærmbillede 2026-10-26 kl. 13.02.24

Automatiske indstregninger

Markér den relevante tekst for automatisk at placere en indstregning i margen.

Bruger du boglayout, tilpasses placeringen til højre og venstre side, så indstregningerne passer til dobbeltsidet print.

Læs mere: Klargør din ekstrakt eller materialesamling til boglayout.

Skærmbillede 2026-10-26 kl. 13.04.24

Manuelle indstregninger

Vælg værktøjet til manuel indstregning, når du selv vil bestemme placeringen, eksempelvis ved tabeller, billeder eller tekstkolonner. Cleardox holder stregen lodret.

En stiplet hjælpelinje gør det lettere at placere manuelle indstregninger ensartet.

Skærmbillede 2026-10-26 kl. 13.07.06

Vælg stregtype og farve

Du kan vælge mellem tre stregtyper i menuen til venstre.

Skærmbillede 2026-10-26 kl. 13.08.25

Forskellige farver kan gøre det lettere at skelne mellem dine egne og modpartens indstregninger under arbejdet.

Du vælger stregfarve under Layout og Design. Farvevalget gælder fremtidige indstregninger og ændrer ikke dem, du allerede har indsat.

Se vejledningen: Sådan ændrer du farven på dine indstregninger.

Få overblik over dine indstregninger

Brug overblikket over indstregninger til at gennemgå dine markeringer undervejs og inden download.

Det er særligt nyttigt i større materialesamlinger, hvor indstregningerne er fordelt over mange sider. Når flere parter arbejder i samme projekt, kan overblikket også understøtte den fælles gennemgang af materialet.

Skærmbillede 2026-10-26 kl. 13.11.59

Ensart stregfarver ved download

Når materialet er klar, kan du vælge at ensarte stregfarverne ved download. Det giver dig mulighed for at arbejde med forskellige farver under forberedelsen og få et ensartet udtryk i den færdige PDF.

Det kan eksempelvis være relevant, når du og modparten har brugt hver sin farve for at holde styr på indstregningerne, men ønsker samme stregfarve i den endelige ekstrakt eller materialesamling.

Skærmbillede 2026-10-26 kl. 13.13.00